Vilslev Kirke

Vilslev kirke – en tufstenskirke fra 1150

Kirken er beskrevet i en folder, som her er indskannet som billeder. Du kan selv skrive den ud eller hente folderen i kirken. Danmarks Kirker, udgivet 2000 på Politikens Forlag, omtaler Vilslev kirke og  Nationalmuseets store værk af samme navn, Bd. 30-31, har en udførlig beskrivelse. Desuden kan henvises til heftet Egnens kirker, også udgivet på tysk og engelsk. Heftet kan købes i Domkirkens shop.

Særligt bemærkelsesværdige træk ved Vilslev kirke og kirkegård:

  1. Arkitekturen
  2. Beliggenheden
  3. Døbefonden og dåbsfadet
  4. Kalkmalerierne fra 1200-tallets første halvdel
  5. Altertæppet
  6. Gravsættelsen: Vilslevfolket nord for kirken,
  7. Jedstedboerne syd for kirken

Kirken ligger nord for Kongeåen i marsken 4 km fra Vadehavet, tit under en natsort stjernehimmel. Den kan derfor nydes på afstand og ses fra Sønderho. Arkitekturen er præget af byggematerialet, tufstenen, som kan forarbejdes med økse og sav. Rhininspirationen er tydelig.

Det forunderlige ved Vilslev kirke er, at den kan tage sig så forskellig ud, og her har Kongeåen meget at sige. Vilslev kirke er da også et yndet motiv for både malere og fotografer. Alene tårnets placering har givet stof til mange overvejelser.

Bygningskyndige med kendskab til egnen vil hurtigt opdage, at kirkens apsis gentager Ribe domkirkes 2. etage og at der er eksperimenteret med rundbuernes antal ovenover skibets vinduer. En tur rundt om kirken afslører disse ting. Det tilrådes at følge uret og begynde ved våbenhuset på kirkens nordside.

Døbefonden er af granit. Den er lige så gammel som kirken og ser man nøje efter, vil man opdage at den afbilder krigere med hjelm, sværd og skjold i kamp med vilde dyr. Dåbsfadet er tegnet af Per Lütken og fremstillet på Holmegaards glasværk 1990. Triumfvæggens kalkmalerier fra 1200-tallet viser Himmelfarten, t.h. herfor indtoget i Jerusalem og til ve. den sidste nadver.

Altertæppet er tegnet af arkitekt Rolf Graae i 1955, han lod sig inspirere af stjernehimlen over marsken. Altertæppet er så elsket, at 40 af sognets damer, fordelt på 10 hold, har fremstillet et nyt i årene 1996-1999. Det er fuldstændig identisk med det oprindelige.

Messehagelen blev indviet på Trinitatis søndag i 1995. Den anvendes i den grønne tid eller trinitatis tiden. Den lokale forankring er tydelig: Vi ser ikke blot duen lette fra det gyldne kors for at dale over dåbsfloden, vi ser også sognelandskabet og dets karakteristiske farver – den lyse grønne marsk og Kongeåen der snor sig under den gråblå himmel. Motivet kunne vi kalde opstandelsestroen, dåben og kirkens vækst.

Hagelen er blevet til i samarbejde med nu afdøde væver Anne Marie Kornerup. Det håndværksmæssige arbejde er udført af væver Isabell Abos Madsen på hendes vævestue i København. Den grønne silke er udvalgt og importeret fra Japan af dronning Margrethe.

Relevante links

Kalkmalerier – en side med spændende billeder
Altertavler – en side med billeder af altertavler fra hele Danmark.
www.kongeaadal.dk – hjemmeside for Vilslev og Jedsted
Kirken på kort – find vej til kirken, se området fra luften eller søge andre oplysninger.

 

Stavnsbåndspræsten Knud Lang

Den kendteste præst i Vilslev og Hunderup er Knud Lang. Han var præst fra 1744 til 1781. Hans virksomhed i kirken og i menigheden ved vi ikke meget om, men hans landbrugsfaglige interesse og viden var legendarisk. Han skrev afhandlinger om hesteavl, grøftning og ukrudtbekæmpelse til tidens landøkonomiske tidsskrift og fik to guldmedaljer, den ene om fællesdriftens håbløshed. Så han var godt rustet til sin største bedrift, ophævelsen af fællesdriften i samarbejde med Margrethe v. Rosenørn på Kjærgård og hendes fuldmægtig Hans Smidt.

Præstegården var tre gange større end de andre gårde i Vilslev, det var derfor en stor plage for den ivrige jorddyrker at vente til andre sindigere bønder var klar til at rykke i fællesmarken, når der skulle pløjes, sås eller høstes. Man kunne forpasse tiden. Han mente den langsomste kom til at bestemme farten i fællesdriften.

Margrethe v. Rosenørn var en stor bondeven, som ønskede gode kår for sine fæstere. Knud Lang forstod at forelægge mulighederne i fællesdriftens ophævelse, og i 1764 blev der foretaget en fuldstændig udskiftning i Vilslev. Herved blev jorden delt således, at alle gårde fik deres eng og ager samlet i hver vang. Nu kunne de hegne og grøfte uden at skulle vente på naboen. Forrest i arbejdet gik præsten, og snart var det tydeligt for alle, at præstens ideer gav et større udbytte.

Bønderne i Vilslev har siden vist deres taknemmelighed overfor Knud Lang, idet de rejste en mindesten, som kan ses i den gamle landsbys midte mellem indkørslerne til kirken og præstegården.

Relevante links:

Stavnsbåndet – en side om livet i Landsbyerne.

 

Orglet

Orglet i Vilslev Kirke er tegnet af Werner March, Berlin og færdigbygget af Frobenius orgelbyggeri i 1942. Den oprindelige disposition fordelt på et manual og pedal : Gedakt 8′ , Principal 4′ , Oktav 2′ , Quint 1 1/3′ , Sesquialtera II , Scharf III – IV , Messingregal 8′ , delte registre (bas/diskant). Pedal : Dulcian 16′. I 1973 ændres dispositionen af Bruno Christensen og Sønner til : Manual : Gedakt 8′ , Principal 4′ , Rørfløjte 4′ , Oktav 2′ , Quint 1 1/3 , Mixtur IV , Krumhorn 8′ (bas/diskant). Pedal : Subbas 16′.

 

Hvad har det Olympiske Stadion i Berlin tilfælles med Vilslev Kirke ?

Historien kommer her :

I 1941 kom den tyske stjernearkitekt Werner March til Danmark. Han havde i 1934 – 1936 tegnet og stået for tilblivelsen af Olympia Stadion i Berlin, et stadion, som stadig den dag i dag er i brug og anses for en perle af arkitektur.

Den tyske stab havde nu bedt Werner March om at tegne en skole for tyske embedsmandsbørn i Skandinavien, og den kom til at ligge i Emdrup 6 km. nord for København centrum. I dag huser bygningen Danmarks Pædagogiske Universitet. Den tyske skole havde både atriumgård, omfattende sportsfaciliteter, faglokaler, skolekøkken, teatersal, lysaula samt et klokketårn. Det var ret avanceret for den tid.

Efter krigen blev denne særegne og storladne bygning renoveret. Man ville fjerne alle reminiscenser af Nazityskland, så der blev ikke meget tilbage af den oprindelige udsmykning. I dag udelukker eksperter, at Werner March’s bygning skulle ha’ været specielt nazistisk. Udover det Olympiske Stadion tegnede March bl.a. også en jagthytte til Herman Göring.

Efter krigen hjalp March med genopbygningen af flere sønderbombede bygningsværker rundt omkring i Tyskland. Til den tyske skole i Emdrup hørte som sagt en teatersal, og i teatersalen skulle der være et orgel.

Werner March tegnede selv orglet og gav orgelbyggerfirmaet Frobenius i Kgs. Lyngby til opgave at bygge det. Orglet stod færdigt i 1942, men det nåede aldrig at blive sat op i skolen, idet skolebyggeriet måtte indstilles pga mangel på byggematerialer. Det blev derfor stående i Frobenius’ orgelsal indtil 1949, hvor det kom til Helleruplund Kirke. I 1958 erhvervede vores daværende menighedsråd på forunderlig vis orglet til Vilslev Kirke. En ret utrolig historie kan man vist godt sige uden at overdrive!

Med sit muntre og harmoniske udtryk passer orglet perfekt ind i kirkerummet. Ja, man fornemmer næsten lidt Olympia Stadion over det. Det runder nemlig i facaden, så man sidder og spiller i en slags halvcirkel. Arkitekten fornægter sig ikke ! Sidst men ikke mindst har orglet i Vilslev Kirke fået en sublim akustik at boltre sig i.

Så ta’ bare et ekstra kig på orglet næste gang du kommer i kirke.

– af organist Dorte Grangård Olesen

Kilder:

  • Nationalmuseets bog: Danmarks kirker 30-31,
  • google: Kan man fordanske arkitektur?,
  • Arno Victor Nielsen: www.information.dk/126416,
  • Povl Heiberg Gad: Emdrupborg ( artikel i Architectura 30 ),
  • Kirsten Reisby: Emdrupborg. Historier fra en pædagogisk kampplads

Ifølge filosof og professor i æstetik Arno Victor Nielsen er orglet bygget i art deco-stil, hvilket skulle være enestående for et kirkeorgel. I det hele taget er art deco et sjældent fænomen i Danmark. Arno Victor Nielsen nævner Stærekassen ved det Kgl. Teater som et eksempel på art deco. Stærekassen blev fredet i 1995.

 

Historien om Vilslevspændet

Under en flyvetur i sommeren 1986 konstaterede Antikvarisk Samling aftegninger af en række hustomter i en kornmark sydvest for Vilslev kirke. Samme efterår foretoges en udgravning på Jens Christian Jensens mark. Her fandt man sporene efter 6 ca. 25 m lange huse, der alle lå med gavlen ned mod det gamle åleje. På grundlag af husenes form, og de fund der fremkom i dem, kan bebyggelsen dateres til 1000-tallet – det vil sige vikingetidens slutfase.

Det fornemmeste fund er en lille støbt broche af bronze, som måler 4,5 x 4,5 cm. Sådanne smykker kaldes som regel Urnes-spænder, fordi de er dekoreret på samme måde som den berømte stavkirke ved urnes i Norge. Spændet fra Vilslev hører til blandt de flotteste af slagsen. Ornamentiken, som består af et stort dyr i kamp med et slangeagtigt dyr, var et yndet motiv i senvikingetiden.Tegningen er lavet af Jørgen Dich

Læs mere her om fundet