Salmevalg til Vilslev og Hunderup

- Ole Madsen

Gud elsker en god salme

 

I Vilslev og Hunderup kirker inviterer vi nu menigheden med til at være med til at vælge salmer til gudstjenester året rundt. Som regel vælger præst og organist i fællesskab salmerne, og vi forsøger at komme godt rundt i salmebogens 791 salmer. Desuden bruger vi engang imellem tillægget Lysets Utålmodighed samt løse kopiark. Vi har fået en del tilbagemeldinger fra menigheden om, at vi (lidt for) ofte vælger salmer, som ikke er særligt kendte af særligt mange. Det vil vi gerne tage til os, og derfor lancerer vi salmevalgskasserne, så vi også kan få input fra menigheden.

 

I Vilslev og Hunderup kirker står salmevalgkasserne ved udgangen fra kirken, og der ligger papir og skriveredskaber i kirken.

Hvilken salme vil du gerne synge?

Skriv salmen på en seddel og læg den i salmevalgkassen.

Salmen vil blive sunget til en kommende gudstjeneste.

 

Man må også gerne snakke med os ved en gudstjeneste, sende os en sms eller mail med forslag til salmer. Salmevalget offentliggøres løbende på denne side

 

Med venlig hilsen,

organist Dorte Grangård Olesen

sognepræst Ole Witte Madsen