Kom med i det fri under åben himmel og drivende skyer. Vi skal synge, bede, lytte og være sammen til gudstjeneste i Guds frie og forunderlige natur.
Vi stiller an med gode lydforhold og håber, vejret viser sig fra sin pæne side. Tag en stol eller et tæppe med samt en kurv med kaffe og kage til samværet efter gudstjenesten.
Gudstjenesten holdes som fællesarrangement for alle fire sogne i Kongeåpastoratet: Hjortlund, Hunderup, Jernved og Vilslev.