Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Studiekreds i Vilslev konfirmandstue

OKT
14

Studiekreds i Vilslev konfirmandstue


Dato Torsdag d. 14. oktober 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Vilslev konfirmandstue, Vilslevvej 67, 6771 Gredstedbro
Studiekreds i Vilslev konfirmandstue

Studiekreds i Vilslev konfirmandstuen

- et fællesskab hvor meninger brydes og holdninger modnes

 

Kan du lide at tænke over teologiske og filosofiske emner? Kan du lide at tale og samtale om sådanne emner? Så er denne studiekreds lige noget for dig. Vi begynder studiekredsen med et oplæg (som regel ved præsten), og derefter går samtalen i gang – og det plejer at gå godt! Der er kaffe og kage undervejs, og man er velkommen til at deltage én eller flere gange alt efter, hvad man har tid og lyst til.

 

 

Torsdag den 16. september kl. 19 – 21

Arvesynd. Det er et teologisk udtryk, som mange har det svært med. Præsten vil holde et oplæg om, hvordan vi kan forstå begrebet i dag, og hvilken plads det spiller i folkekirken. Efter præstens oplæg er ordet som altid frit.

 

Torsdag den 14. oktober kl. 19 – 21

”Når jeg skal herfra…” Hvad kan man være med til at bestemme? Hvad bestemmer præsten og bedemanden? Hvor mange salmer skal der synges ved en bisættelse/begravelse? Hvad er det korrekte at gøre? Hvad plejer man? Disse og flere spørgsmål skal vi dykke ned i denne aften. Præsten vil fortælle om, hvad der sker fra hans vinkel og vi får besøg af bedemand Betty Jensen fra Skov-Madsen, som vil fortælle om hendes arbejde i forbindelse med dødsfald.

 

Torsdag den 18. november kl. 19 – 21

Racisme og/eller kultursammenstød. Danmark var engang mest beboet af hvide, etniske danskere, men det ændres efterhånden, når der kommer folk fra hele verden og bosætter sig i landet af lyst eller nød. Hvad sker der, når den danske kultur møder andre kulturer? Hvorfor opstår der racisme og kultursammenstød, når andre kulturer finder vej til det danske samfund? Og hvordan håndterer vi udfordringerne?

 

Torsdag den 16. december kl. 19 – 21

Der er et par emner i spil, som jeg er ved at planlægge. Læs mere i næste kirkeblad, vinternummeret.

 

Studiekreds fortsætter også i år 2022 - læs mere i vinternummeret af kirkebladet.

 

Hvis man har ønsker eller forslag til emner, hører jeg gerne om det.

Ved spørgsmål eller kommentarer kontakt mig venlig på tlf. 25 89 41 90, om@km.dk

 

Med venlig hilsen,

sognepræst Ole Witte Madsen