Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Orgelkoncert med "Tangentspilleren" i Jernved Kirke

SEP
19

Orgelkoncert med "Tangentspilleren" i Jernved Kirke


Dato Tirsdag d. 19. september 2023, kl. 19:00
Sted Jernved Kirke, Kirkebakken 3, 6771 Gredstedbro
Orgelkoncert med "Tangentspilleren" i Jernved Kirke

”Du taler med munden, så taler jeg med fingrene.”

Tirsdag 19. september afholdes en musik- og foredragsaften med tangentspilleren Kristian Marius Andersen og hans kollega og mentor Mads Bille.

Siden 2005 har de to musikere, Mads Bille og Kristian Marius Andersen, arbejdet tæt sammen. Der gik ikke lang tid efter Kristian Marius ansættelse ved Herning Kirke, før hans kollega Mads Bille foreslog Kristian, at han fik en udredning hos en psykiater. Her blev Kristian diagnosticeret med Aspergers Syndrom. Mads Bille blev dermed ikke blot Kristians kollega, men også hans mentor.

Ved aftenens foredrag fortæller de to om et meget tæt samarbejde, som har bragt de to musikere verden rundt sammen med Herning Kirkes Drengekor. Kristian har imponeret anmeldere og publikum verden over med sine imponerende evner for at improvisere på både klaver, Hammond orgel og kirkeorgel. I Jernved Kirke sidder Kristian ved kirkensnye orgel for at ledsage fællessangen og give eksempler på sine improvisationsevner.

Ved tangenterne er Kristian et geni. Problemerne opstår, når Kristian forlader tangenterne og rammes af hverdagens problemer. Mads Bille fortæller: ”Når Kristian ikke kan finde ud af at håndtere, hvad andre oplever som hverdagens banale udfordringer, er det ikke et spørgsmål om, at han skal tage sig sammen. Så er det et vilkår, man må støtte ham i. Til gengæld giver han verden den mest sublime musik.”

TID: 19. SEPTEMBER 2023 KL. 19.00 - der er en kaffepause undervejs

STED: JERNVED KIRKE

Gratis adgang

Fælles arrangement for Hjorlund-Hunderup-Jernved-Vilslev sogne – hele Kongeåpastoratet