
Sogneudflugt onsdag den 8. juni 2022 til Aabenraa
- er for ALLE i Kongeåpastoratet...
Tilmelding til Alice Børsting på 24 24 65 36, mail: aliceborsting@stofanet.dk
Sidste tilmelding den 1. juni 2022
Den 11. april prøvekørte og tilrettelagde Tove Vejrup, Yrsa Kjærgaard og Alice Børsting turen. Vi synes, det er en dejlig tur og spændende at se, hvor det nye orgel i Jernved bliver fremstillet i Aabenraa hos Marcussen & Søn i de gamle bygninger fra 1839. Arkitekten har lavet tegningerne til orglet, og arbejdet er allerede gået i gang, nu hvor Yrsa har underskrevet aftalen. Vi vil få rundvisning på stedet.
Middagen spiser vi ved Folkehjemmet.
Derefter besøger vi den moderne Høje Kolstrup Kirke, hvor præsten vil fortælle om stedet. I Skyttegården får vi kaffen serveret i de dejlige lokaler.
Vi håber på en dag med gode oplevelser, og hvor vi får snakket og hygget os sammen.
Plan for udflugten
Kl. 8.15 Opsamling ved Jernved Kirke
Kl. 8.30 Opsamling ved Sognehuset/ Brugsen i Gredstedbro
Kl. 10-12 Besøg hos Marcussen & Søns orgelbyggeri med rundvisning
Kl. 12.30-14. Middag på Folkehjemmet
Kl. 14.30-15.30 Besøg i Høje Kolstrup Kirke
Derefter drikker vi kaffen ved Skyttegården inden turen går hjemad. Vi forventer at være hjemme senest kl. 18 Turen koster kr. 200, der indsamles i bussen.
Vi glæder os til en god dag sammen!
Aktivitetsudvalget for Jernved-Hjortlund